23948sdkhjf

Stifter vender tilbage i Europas største kaffewebshop

18 måneders selvvalgt orlov er bragt til ende. 

Det er situationen for Kaffekapslen-stifter Morten Ravn, efter at han i foråret 2022 opsagde sin stilling som udviklingsdirektør i virksomheden. 

Forud havde han brugt 12 år af sit arbejdsliv på at bygge Kaffekapslen op til at være "den største onlineforhandler af kaffekapsler i Europa", som firmaet selv formulerer det. 

Kaffekapslen

  • Virksomheden blev stiftet i 2011 af Morten Ravn
  • Kaffekapslen har hovedkontor i Hasselager ved Aarhus
  • Kaffekapslen registrerede i seneste regnskab 105 ansatte
  • Virksomheden sælger kaffe i 16 lande i Europa
  • Ceder Capital ejer i dag 55 procent af virksomheden
  • Resten er fordelt mellem Morten Ravn og Jonas og Anders Balmer

Kilde: Kaffekapslen

Men nu er Morten Ravn tilbage - og dét i en ny rolle som Head of global partnerships med ansvar for udvikling og opbygning af Kaffekapslens udenlandske aktiviteter og globale partnerskaber.

Det skriver Kaffekapslen i en pressemeddelelse. 

- Jeg savner simpelthen Kaffekapslen og samarbejdet med Balmer-brødrene og leverandørerne, det er den korte forklaring på mit comeback. Da jeg stoppede i foråret 2022, var det uden en plan for, om jeg ville vende retur, men jeg er kommet frem til den konklusion, at jeg bestemt ikke er klar til at trække mig tilbage fra Kaffekapslen, udtaler Morten Ravn.

- Nu kunne den gamle cirkushest altså ikke længere undvære savsmuldet i manegen, tilføjer han. 

Morten Ravn stiftede på egen hånd firmaet i 2011 og fik siden brødreparret Jonas og Anders Balmer med ombord. 

I 2021 solgte de tre ejere 55 procent af virksomheden til den svenske kapitalfond Ceder Capital - men fortsatte alle tre dengang i deres daværende stillinger. 

Kaffekapslen ApS
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 605,0 467,8 -
Bruttofortjeneste 57,1 - 33,2
Resultat af primær drift 22,0 18,5 19,3
Resultat før skat 20,0 18,0 17,9
Årets resultat 15,6 14,2 13,9
Balancestatus 118,7 90,1 62,7
Egenkapital 36,7 21,1 22,0
Antal ansatte 105 77 42
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: detailhandel webshop Kaffe
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.679